Tema januar : Romantikken i Anitas Diktlesersirkel
Denne gangen valgte jeg meg Johan
Sebastian Welhaven f. 1807 -1873) som en fra romantikken. Welhaven var den
store Kontrasjonsdikter (som betyr at han filer og pusser ned til det
vesentlige). I motsetning til Wergeland fra samme periode som var en
ekspangsjonsdikter, han maler ut i det store og brede.
To menn som levde på samme tid
og skrev svært ulikt, som to motpoler. Han var romantikeren og hadde stor interesse
for estetikk. Han dyrket den rene sjangeren, og til den dikteriske formen. En hyllest til diktet og det frie ord.
Welhaven var født i Bergen, men sitt voksne liv levde han i Christiania. Han underviste ved Det Kongelige Fredriks Universitet i Christiania fra 1843 i filosofi og litteraturhistorie.
Diktets Aand er et dikt fra "Fra nyere
Digte samlingen». Dette diktet sier noe om Welhavens syn på kunst (metapoesi).
Det er ganske langt, men alt må med. Dette diktet regnes som
Welhavens testament, de vil si hva han ville formidle av estetisk og det
kunstnerisk. En hyllest til diktet og det frie ord.
Hvad ei med Ord kan nævnes
i det rigeste Sprog,
der Uudsigelige
skal Diktet røbe dog.
Af Sprogets strenge Bygning,
af Tankeformens Baand
stiger en frigjort Tanke,
og den er Diktets Aand.
Den boede i Sjælen
Før Strophens Liv blev til,
og Sprogets Malm er blevet
flydende ved dens Ild.
Den gjennemtrænger Ordet
lig Duft, der stiger op
At Rosentræets Indre
i den aabnede Knop.
Og skjønt den ei kan præges
I Digtets Tankerad,
den er dog der tilstede
som Duft i Rosenblad.
Glem da den gamle Klage,
at ingen Kunst formaaer
at male Tankefunken,
hvoraf et Digt fremstaaer.
Thi hvis den kunde bindes
og sløres af paa Prent,
da var i denne Skranke
dens Liv og Virken endt.
Den vil med Aandens Frihed
svæve paa Ordets Klang;
den har i Digtets Rhythmer
en stakket Gjennemgang.
En Gjennemgang til Livet
I Læserens Bryst;
der vil den vaagne atter
I Sorrig eller Lyst,
Og næres og bevæges
og blive lig den Ild,
der laae i Digtersjælen,
før Stropens Liv blev til.
Kun da bevares Digtet
sin rette Tryllemagt,
det Uudsigerlige
er da i Ordet lagt.
Betrakt den stille Lykke,
der gjør en Digter varm,
mens Aanden i hans Sange
svæver fra Barm til Barm
Lad kun hans Rygte hæves
mot Sky af Dogens Vind,
det er dog ei den sande
Kvægelse for hans Sind
Men naar hans Tankebilled,
med eller uden Ry,
finder et lutret Indre
og fødes der paany-
O, bring ham da et Budskab
om dette Aandens Bliv;
thi dermed er det lovet
hans Verk et evig Liv.
